Vi var i Regensburg en weekend for at tage gode billeder til en bog om udvalgte byer. Ved ankomst virkede den tildelte kode til nøgleboks ikke, men ejeren kom straks på løbehjul og fiksede vores indtjekning.
Værelset var fint og rent, dog lidt for sterilt. Der manglede farve og pynt, hvilket er eneste minus ved opholdet.
Fantastisk morgenmadsbuffet, med gode hygiejniske forhold i en coronatid.
Fint service, god beliggenhed med busstoppested i nærheden, så man ikke behøvede bil for at komme downtown. Gratis parkering på egen parkeringsplads!
Ejeren oplyste, at forretningsfolk var vendt tilbage i hverdagen, mens det stadigvæk var ret tomt i weekenden. Hotellet har fortjent fuld belægning.
Der er installeret klimavenligt varmeanlæg
En virkelig fin base til en succesrig tur i det dejligste sommervejr.