Ligger direkte på en rasteplads, hvilket nok burde fremgå lidt mere tydeligt af omtalen. Men selvfølgelig praktisk nok, når man blot skal overnatte på en bilferie. Meget fin service ved ankomst, og ok værelser, selv om man skal vide, at værelser hos Ibis generelt er i den trange ende. Men der var en seng og et bad. Døren til toilettet kunne dog ikke lukke helt. Det fremgår af oversigten, at der er en restaurant, men det er også en let pyntet tilsnigelse. Der ligger godt nok en McDonalds i forhallen og personen, som passer receptionen varetager også salg af drikkevarer og retter, som lige kan lunes - men at kalde det en restaurant er nok lige i overkanten. Der var en rimelig morgenmad inden afgang.