Alt i alt et godt ophold. Vi boede på hotellet i næsten en uge, og det var nok lidt for lang tid for os - men det havde mere med øens muligheder at gøre, end hotellet. Øen er fuldstændig overrendt af turister, dog er priserne på mad osv. stadig OK rimelige.
Hotellet var kæmpestort og har øens største pool. Den var super og virkede ren. Der var alle slags dybder og meget anbefalelsesværdig.
Værelset var stort med både dobbeltseng og sovesofa. Badeværelset indendørs og også meget stort. En dag oplevede vi dog, at der ikke var noget vand. Det tog dem rigtig lang tid at fikse, og var ret irriterende, men det kan jo ske.
Man skal vænne sig til korte og længerevarende strømafbrydelser på hele øen, disse mærkede man dog ikke noget til på hotellet, så det var super godt!
Hotellet ligger på stranden og i gåafstand fra havnen, hvor det meste liv også er, så det er godt.
Om aftenen vises der film på stranden i fatboy liggestole, hvilket er virkelig hyggeligt. Morgenmaden er buffet med et stort udvalg.